- XProduction
- Collection

XProduction
Fuldstændigt overblik – fra det forberedende arbejde til endelig godkendelse.
XProduction er Digital XPress' internet-baserede system til planlægning og processtyring af grafiske produktioner. Systemet understøtter individuelle arbejdsgange gennem hele værdikæden fra det forberedende arbejde med indsamling af informationer til produktionsplanlægningen, layout, fotoudvælgelse, billedbehandling, rentegning og korrekturgange til den endelige godkendelse –alt sammen i et fuldt integreret RGB workflow.
XProduction sikrer, at alle involverede parter altid har fuldt overblik over igangværende projekter, inklusive individuelle arbejdsprocesser og materialer som f.eks. sider, billeder, tekster, priser og øvrig relevant information.
XProduction forenkler strømmen af data og information. Systemet kan integreres med eksterne databaser og andre systemer, som er relevante for marketingprocessen. Dette sikrer, at alle involverede parter har adgang til relevante informationer som f.eks. priser, specifikationer (metadata) og illustrationer afhængigt af, hvilken rolle den enkelte spiller i den overordnede proces.
Alle grunddata bibeholdes i de databaser eller systemer, hvorfra de hidrører. Det vil ofte være virksomhedens egne kunde- og produktdatabaser, som integreres med XProduction.
I XProduction arbejder marketingafdelingen, det kreative team af grafiske designere, projektkoordinatorer og fotografer på basis af de samme grunddata – uanset om det drejer sig om billedbehandling, tekster, fotos eller korrekturgange.
Fordele med XProduction
- Alle der arbejder på et projekt har hele tiden fuldt overblik over status på igangværende processer
- Alle har adgang til de samme informationer og data med relation til projektet
- Alle har adgang til et hurtigt overblik og status igennem hele processen via en almindelig internet browser
- Ingen manuel fremsendelse af eller gentagne informationer om data, tekst eller priser
- Ingen besværlig kopiering eller manuel fremsendelse af billeder, layouts eller PDF filer imellem de involverede i et projekt
- XProduction kan integreres med bestående kundedatabaser

Mønstring
Fordelen ved at benytte mønstringssystemet er først og fremmest at alle kan arbejde med de samme data på samme tid. Alle, der er involveret i mønstringsprocessen, har hele tiden et entydigt overblik og kan til enhver tid med en browser se status på alle artikler i den aktuelle mønstring.
I mønstringssystemet udvælger indkøberne selv de varer, der skal indgå i deres individuelle salgsmateriale. De udvalgte varers status og prioritering kan derefter besluttes, og de respektive produktchefer eller centralt salgsansvarlige kan fastsætte salgsmålene for den pågældende kampagneperiode. Disse salgsmål kan derefter løbende sammenholdes med de faktiske salg i butikkerne.
Ved hjælp af integration med interne og eksterne databaser, f.eks. kampagneprissystemer, lagerstyringssystemer og salgsovervågningssystemer sikres det, at mønstringen altid sker med korrekte priser, varebeskrivelser, billeder og grafik. Mønstringssystemet kan også integreres med systemer, der håndterer højtopløste fotos og grafik.
Når de enkelte varemønstringer er godkendt internt, kan de leveres som rå briefing til layout, det vil sige, at layouteren eller rentegneren modtager et InDesign dokument, hvor alle elementer er placeret på de rette sider og med de rette prioriteringer.
Fordele med Mønstringssystemet
- Alle parter har det fulde overblik i mønstringsprocessen
- Struktureret mønstring med fuld integration af relevante databaser
- Struktureret levering af materialet, lige klar til layout og rentegning
- Ingen gentagne processer med manuel levering af tekster og priser
- Kan tilpasses den enkelte kundes behov
- Løbende intern måling af kampagneresultater, realiseret salg sammenlignet med opstillede salgsmål