- XMedia
- In Depth

XMedia
XMedia er en internet-baseret mediadatabase, som indgår i vores Digital Asset Management system.
XMedia er en fælles grafisk produktionsplatform, som håndterer alle former for marketingmateriale som f.eks. kampagnekoncepter, tryksager, annoncer, emballager, TV reklamer etc. Brugere har adgang til alt, hvad de har behov for, fra én kilde. Vedligeholdelse og opdatering sker ét sted. Det sikrer, at det altid er de nyeste versioner af produktionerne, man arbejder med.
Ved hjælp af XMedia sikres det, at vores kunder altid har fuld kontrol med virksomhedens designlinje og visuelle identitet, produktionsstyringen og den efterfølgende distribution af kampagnemateriale.
Digital XPress’ kompetencer på det grafiske område gør, at farvestyring er en integreret del af alle processerne i XMedia. Dette sikrer en fuldstændig ensartet gengivelse (med fuld RGB farvestyring) af alle billeder uanset medie. Alle billeder tilpasses automatisk til den aktuelle brug, f.eks. offset tryk, trykte annoncer, hjemmeside, Word dokument eller PowerPoint præsentation.
XMedia fra Digital XPress er en hosted løsning. Det betyder, at alt hvad du behøver for at arbejde med XMedia er en internet forbindelse og en browser.

In Depth
Bruger og brugergrupper
Mange virksomheder ønsker at have kontrol med, hvad forskellige brugergrupper har adgang til at se eller gøre i DAM systemet.
XMedia imødekommer dette ønske ved, at adgang til systemet sker med brugernavn med tilhørende password. Det er herefter muligt at definere, hvilke rettigheder den enkelte bruger har i systemet. Dvs. hvilke opgaver, man har adgang til at udføre, hvilke mapper og funktioner man har adgang til, og hvilket sprog XMedia skal arbejde i. Det er således muligt at have forskellige brugerrettigheder for forskellige butikker, markeder eller lande - eller at lave begrænset adgang for pressen til relevant materiale, som er tilgængelig online.
Det er også muligt at lave individuelle velkomstsider til forskellige brugergrupper. På den måde kan man sende forskellige budskaber til forskellige brugere inden for den samme organisation.
Statistik
XMedia giver mulighed for at holde styr på, hvilke produktioner, der benyttes, og i hvilket omfang, fordelt på individuelle brugere eller brugergrupper. Det giver mulighed for at måle effektiviteten af de enkelte produktioner i relation til, hvor ofte de benyttes af forskellige brugere eller brugergrupper. Med andre ord, XMedia giver nogle unikke værktøjer til løbende optimering af kundernes kampagnemateriale.
Kundespecifikke metadata
Metadata betyder populært sagt “data om data”. I mange tilfælde bruges metadata til at knytte forbindelse imellem nøgleord og specifikke filer. Metadata kan også bruges til at knytte detaljerede produktspecifikationer til bestemte billeder. I XMedia kan man arbejde med lige så mange metadata-områder, som der er behov for.
Indholdet i de forskellige metadata-områder behøver ikke at hidrøre fra manuelle indtastninger i XMedia. Digital XPress gør det muligt automatisk at tilknytte metadata fra andre kilder, f.eks. fra databaser eller kundernes eget ERP system. Det sker ved hjælp af en “auto tag” funktion i XMedia.
Ud over nøgleord kan metadata-områder f.eks. være:
- Modelnummer
- Produktbeskrivelse
- Kategori
- Dimensioner
- Rettigheder
- Fotograf navn
Digital Rights Management (DRM)
Visse grafiske materialer, som f.eks. billeder, kan være beskyttet af reglerne om ophavsret. Det kan derfor være nødvendigt at købe brugsretten til sådanne grafiske elementer for en konkret periode.
XMedia tilbyder et DRM modul, som gør det muligt at overvåge og kontrollere brugen af sådanne grafiske materialer. Når brugsretten til materialet (f.eks. billeder eller illustrationer) udløber, sørger XMedia automatisk for at fjerne adgangen til disse elementer.
Man kan også bruge DRM modulet til at iværksætte eller skjule marketing materiale eller kampagner overfor konkrete brugere på bestemte tidspunkter. På den måde kan det forhindres, at materiale eller kampagner, der er forældede, fortsat benyttes, eller at materiale, der endnu ikke er frigivet, tages i brug.
Kunde-specifik login side
XMedia og XPublish er forsynet med en standard login side, som kan tilpasses til specifikke brugere eller brugergrupper.
En unik udformet login side kan være med til at ‘brande’ XMedia og XPublish, som vores kunders eget DAM system.
Det er også muligt at lave en unik velkomstside, som kan opdateres med, hvad der aktuelt er tilgængeligt for brugerne - f.eks. “Nye produktfotos af produkt X er nu tilgængelige”, “Templates til brug for avisannoncer er tilgængelige her” osv. Hver brugergruppe kan have sin egen velkomstside. På den måde bliver det muligt at målrette indholdet specifikt til den enkelte brugergruppe - f.eks. en engelsksproget version af XMedia til én brugergruppe og en dansksproget version til en anden.
Integrationer
Når XMedia og XPublish benyttes som platforme for produktion og distribution af marketing materiale, er det en god idé at integrere materialet i kundens egne systemer, f.eks. CRM eller ERP systemer.
Integration foretages typisk af to årsager:
Metadata skal kun opdateres i kildesystemet, selv om de benyttes til at optimere øvrige informationskilder, f.eks. i XMedia.
Hos Digital XPress har vi stor erfaring med at integrere XMedia med vores kunders databaser.
Automatisering af gentagne processer
XMedia har en åben databasestruktur, som gør det muligt at integrere systemet med de mest almindelige CRM/ERP systemer, som f.eks. SAP, Axapta m.fl.
Hvis XMedia benyttes som en central billeddatabase, kan det være nødvendigt at eksportere billeder til vores kunders hjemmeside, online shop eller online katalog. Har man ændret eller redigeret et billede i XMedia, sørger systemet herefter automatisk for, at det bliver opdateret på hjemmesiden eller i online kataloget.